Fernandinho: Chelsea-kamp ikke speciel
Fernandinho fastslår, at han ser kampen mod Chelsea i morgen eftermiddag som en hvilken som helst anden kamp.
Chelsea var i løbet af sommeren meldt som interesseret i Fernandinho, men hovedpersonen kender ikke selv meget til sagen, og han føler ikke, at han har noget specielt at skulle bevise, når Manchester City besøger Stamford Bridge søndag.
– Det er ikke en sag, hvor jeg skal vise mit bedste mod Chelsea. Det handler mere om, at jeg skal bevise mit bedste mod alle hold, cementerer den brasilianske midtbanespiller.
– Vi forsøger at spille god fodbold for at vinde alle vores kampe, og der er ikke anderledes, om det er mod Chelsea eller nogen anden, fortsætter han.
28-årige Fernandinho fortæller endvidere, at han ikke har noget kendskab til nogen aktuel interesse fra Chelsea i sommerens løb.
– Det er en kompliceret historie. Der var kontakt, før Manchester City kom til mig, men ingen fortalte mig om dette i Shakhtar, forklarer han og tilføjer:
– Jeg ved ikke, hvad der skete mellem Shakhtar og Chelsea, men jeg er meget glad. Jeg har ikke fortrudt noget.
– Citys resultater viser dette. Vi forsøger at spille god fodbold, og i de sidste par kampe har vi spillet god fodbold og fået gode resultater, afslutter den tidligere Shakhtar Donetsk-profil ifølge Sky Sports.
Kampen mellem Chelsea og Manchester City følger vi naturligvis på tæt hold her på siden. Der vil blive lavet en karakterbog, og så vil vi også følge op på kampen med eventuelle reaktioner og interviews.