Fernandes-farvel: United udpeger afløser
Bruno Fernandes kan ende med at forlade Manchester United denne sommer, og klubben har kig på en mulig afløser.
Der er rigtig stor interesse for portugiseren fra Al-Hilal, der er klar til at give ham en enorm pose penge for at skifte klub.
Lige nu er det en beslutning, som midtbanespilleren er i fuld gang med at tænke over, og Manchester United gør sig også tanker.
For hvis klubbens helt store stjerne ender med at skifte klub, skal han naturligvis erstattes med en kompetent spiller.
Nu kan det engelske medie The Mirror så fortælle, hvem De Røde Djævle har udpeget som en mulig afløser for den store stjerne.
Det er en anden portugiser i form af Pedro Goncalves, som Manchester United har udset sig til at overtage pladsen på midtbanen.
Gennem et stykke tid er den 26-årige Sporting-stjerne blevet fulgt nøje af den engelske storklub, som også allerede før interessen fra Al-Hilal i Bruno Fernandes blev kendt.
Sporting forlanger på den gode side af 600 millioner kroner for Pedro Goncalves, som i flere år har været en kæmpe stjerne i portugisisk fodbold.
Han har tidligere spillet under Rúben Amorim i Sporting, hvor han havde et ganske offensivt udgangspunkt.
Tiden vil dog vise, hvorvidt det er en handel, der kommer til at ske.
Læs mange flere transferrygter lige her.



















