Ferguson afslører: Rooney afviste os to gange
Sir Alex Ferguson har gudestatus blandt Manchester United-sympatisører, da han har gennem næsten tre årtier førte The Red Devils frem til store triumfer, og han hentede tilmed store stjerner til Old Trafford.
Men det var ikke kun etablerede stjerner, som skotten hentede. Ferguson hentede Wayne Rooney som helt ung for £28 millioner, og det har de ikke fortrudt siden, da angriberen notorisk har haglet mål ind for Manchester-klubben.
Den tidligere Manchester United-manager taler nu ud om, hvordan han og hans talentspejdere spottede Rooney og hvor svært, det var at hente ham.
– Jim Ryan (tidligere ungdomstræner i Manchester United, red.) kom tilbage fra en af vores akademikampe for spillere på 14 år, og han sagde ’Jeg har set en spiller’, og vi sagde, at det var Wayne Rooney, fortalte Ferguson i et interview med ITV og fortsætter.
– Vi prøvede at få fat i ham, fordi der var et kommende transfervindue, hvor vi kunne hente en dreng fra en anden klub, som kunne tilslutte sig vores akademi, men det lykkedes ikke.
– Drengen ville blive i Everton. På det tidspunkt havde han en stor kærlighed for Everton, og han var stor Everton-fan.
– Da han blev 16 år, prøvede vi igen, men han afviste endnu en gang, også tror jeg, at alle så det mål, han scorede i mod Arsenal. Det bekræftede præcist, hvad Jim Ryan sagde. Denne dreng skulle blive Manchester United-spiller.