Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinands teori: Derfor vil dommerne ikke give Ronaldo straffespark

Af Redaktionen
20.09.2021 Kl. 18:40
Rio Ferdinand mener, at der er en grund til, at dommerne ikke er tilbøjelige til at give Cristiano Ronaldo straffespark.

Ole Gunnar Solskjær følte sig snydt efter Manchester Uniteds 2-1-sejr mod West Ham søndag eftermiddag, hvor Cristiano Ronaldo to gange i anden halvleg faldt i feltet og appellerede for straffespark.

Begge gange så den portugisiske verdensstjerne forurettet ud og gestikulerede kraftigt til Martin Atkinson.

Og netop den opførsel er ifølge Rio Ferdinand forklaringen på, hvorfor dommerne i Premier League ikke vil fløjte for straffespark til Ronaldo, der også straffes for at være Ronaldo.

–  Det er næsten som om, at han behandles på en bestemt måde, fordi det er ham. Det er som om, at fordi det er Ronaldo, kan dommerne ikke komme til at se dårlige ud og tilfredsstille ham på grund af hans ego, kropssprog og status, siger Ferdinand i sin egen podcast Vibe with Five ifølge Manchester Evening News.

– Nej, det er stensikkert et straffespark. Jeg forstår ikke, hvordan man ikke kan dømme straffespark. Hvordan kan man selv med VAR ikke dømme det?

I sidste sæson var det kun Leicester, der formåede at tilkæmpe sig flere straffespark end Manchester Uniteds 11 af slagsen, som Bruno Fernandes flittigt tog sig af.

Indtil videre har De Røde Djævle ikke fået et straffespark i denne sæson, og dermed er det stadig uvist, hvorvidt det bliver Bruno Fernandes eller Cristiano Ronaldo, der får chancen fra pletten for Ole Gunnar Solskjærs mandskab.

Annonce