Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand var i chok Woodward: Jeg var bitter

Af Jeppe Augustsen
25.09.2020 Kl. 07:04
Rio Ferdinand fortæller, at Ed Woodward var iskold, dengang han endte med at forlade Manchester United.

Efter 12 sæsoner på Old Trafford, der bød på en masse trofæer, skulle Rio Ferdindand forlade Manchester United.

I en podcast fortæller han, at Ed Woodward var fuldstændig iskold, da han blev meddelt, at han ikke længere skulle være i Manchester United. 

Han havde forventet, at han ville blive informeret i god tid, om han ville blive tilbudt en ny kontrakt eller ej, men sådan gik det ikke. 

– På sidste spilledag mødte vi Southampton. Kampen sluttede, og jeg gik i omklædningsrummet. Direktørerne kommer altid ind og giver hånd til spiller. Det gjorde Bobby Charlton og Ed Woodward. Ed satte sig ved siden af mig, og jeg havde stadig mine støvler på. Han sagde: "Hør her. Vi forlænger ikke din kontrakt. Tak for dit bidrag til denne klub. Du er fri til at snakke med andre klubber", siger Ferdinand til The High Perfomance podcast.

– Jeg tænkte: "Wow. Skulle det virkelig ende sådan her? I kunne da godt lige have fortalt mig det inden, så jeg kunne sige farvel til fansene, men jeg var helt stum. Jeg følte, jeg havde fortjent at kunne sige farvel til folk i klubben, kantinedamerne osv. Jeg var bitter i et stykke tid.

– Det fik mig straks til at tænke, at dette sted ikke blev drevet ordenligt. Sådan skal det bedste hold i verden ikke gøre tingene, lyder det fra Ferdinand.

Annonce