Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Sanchez skal vælge City over United

Af Redaktionen
14.01.2018 Kl. 00:50
Rio Ferdinand erkender, at han havde valgt City fremfor United, hvis han var Alexis Sanchez.

Den chilenske stjerne Alexis Sanchez er på vej væk fra Arsenal, hvor han har kontraktudløb til sommer. Længe har Manchester City lignet den største kandidat til at blive Sanchez' nye klub, men nu har også Manchester United meldt sig ind i kampen. 

Noget tyder på, at begge klubber kan få deres bud accepteret, så det er op til Sanchez selv at vælge sin næste arbejdsgiver.

Ifølge United-legenden Rio Ferdinand, så er City lige nu den rette klub at vælge, hvis Alexis Sanchez får chancen: 

– Hvis jeg skal være ærlig; Hvis han har muligheden for at tage fra Arsenal til Manchester United eller Manchester City nu? Som fodboldspiller, der gerne vil vinde trofæer, så ligner Manchester City det rette sted for ham lige nu.

– De vinder ligaen i denne sæson, de er i Champions League, de kommer i finalen i liga cup'en, måske også i FA Cup'en, siger Ferdinand på BT Sport og fortsætter:

– Han kender Pep Guardiola. Jeg tror, at hvis Pep vil have ham (Sanchez, red.) nu, så takker han ja. Manchester City er langt foran alle andre. Ikke bare på point, men også i måden de gør tingene på og måden de spiller på, siger Ferdinand.

Det betegnes som yderst tvivlsomt, om Alexis Sanchez er med fra start, når Arsenal senere i dag møder Bournemouth i Premier League. Den kamp starter 14:30 på Vitality Stadium.

Annonce