Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand om Liverpool-stjerne: "Southgate bør droppe ham"

14.09.2022 Kl. 13:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpools offensive højre back, 23-årige Trent Alexander-Arnold har på det seneste fået kritik for sit forsvarsspil.

I kølvandet på klubbens sejr mod Ajax i Champions League-gruppespillet, sætter den tidligere Manchester United-spiller Rio Ferdinand nu atter fokus på problematikken.

– Siger Jürgen Klopp til ham: "Du er på dette hold for at skabe chancer"? Behandler han ham som en nummer 10 frem for en højre back? Spillet som højre back har ændret sig meget, og både Joao Cancelo og Reece James dikterer spillet og har flere boldberøringer en andre, siger Ferdinand ifølge Daily Mail.

Rio Ferdinand er samtidig af den overbevisning, at Alexander-Arnolds offensive spillestil gør det svært for ham at starte inde for England til VM i Qatar senere på året.

– Jeg tror, at det bliver svært for Trent at starte for England med tanke på, hvordan Gareth (Southgate, engelsk landstræner, red.) har stillet op med sit hold i løbet af de seneste måneder, lyder det fra Ferdinand.

Alexander-Arnold står i indeværende sæson noteret for to mål i ni kampe for Liverpool. Han har scoret et mål i 17 A-landskampe for England.

Han var med til VM i 2018, men ikke EM-slutrunden sidste år, hvor England nåede frem til finalen på Wembley.

 
Annonce