Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Liverpool tager top fire-plads fra Chelsea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.04.2021 Kl. 08:55
Rio Ferdinand har på fornemmelsen, at Liverpool ender med at slutte sæsonen stærkt.

Titelforsvaret er ovre, da det er matematisk umuligt for Liverpool at indhente Manchester City nu, men til gengæld har The Reds fortsat en top fire-placering at kæmpe for.

Lige nu befinder The Reds sig på en sjetteplads a point med Tottenham og West Ham, men formkurven har vist tegn på bedring, efter Fabinho er blevet rykket tilbage på midtbanen, og nu tror Rio Ferdinand, at Liverpool slutter stærkt og erobrer en top fire-placering fra Chelsea eller Leicester.

– Jeg tror, Liverpool får en top fire-placering nu. Fabinho er tilbage, og det er stort, og så tror jeg bare, at Liverpools erfaring fra de seneste to sæsoner betyder, at de kan starte en stime, siger Ferdinand til BT Sport.

– Ud af Chelsea, Leicester, Liverpool og Spurs tror jeg, at holdet, der måske kan vinde sine resterende kampe, er Liverpool, og jeg har en fornemmelse af, at det kommer til at ske. Jeg håber det ikke, hvis jeg skal være ærlig.

Både Chelsea og Leicester tabte i weekenden. Liverpool har henholdsvis to og syv points op til de to klubber.

 

Annonce