Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand: Liverpool er holdet ingen vil trække op af hatten

Af Jeppe Augustsen
12.12.2018 Kl. 10:10
Rio Ferdinand anser Liverpool for at være skrækmodstanderen for gruppevinderne i Champions League.

Liverpool sikrede sig i går aftes en plads i ottendedelsfinalen i Champions League efter 1-0-sejren over Napoli.

PSG vandt ude over Røde Stjerne, og det betød, at Liverpool måtte nøjes med andenpladsen i Gruppe C. 

Dermed er det en gruppevinder, der skal møde Jürgen Klopps tropper, og lige nu er de skrækmodstanderen, mener Rio Ferdinand.

– Det lød på Klopp, at han var mest tilfreds med deres spil, og den måde de formåede at nulstille et Napoli-hold, som har mål i sig, og de skabte stort set ingenting, siger Ferdinand til BT Sport.

– Den intensitet, som Liverpool spiller med, kan ingen andre hold i Europa i øjeblikket matche.

– De er aggressive, altid på dupperne og når man har Salah, Mané og Firmino, er det ikke et hold man vil trække op af hatten, lyder det fra Rio Ferdinand.

På mandag bliver der trukket lod til ottendedelsfinalerne i Champions League.

Annonce