Ferdinand: Hazard er Chelseas Ronaldo
Eden Hazard har haft en stor sæson med Chelsea, som nu blot er en sejr fra at kunne kalde sig engelske mestre.
Den belgiske stjernespiller står noteret for 15 mål og 5 assists, der har givet ham en plads på PFA Team of the Year.
Han modtager nu stor ros af Rio Ferdinand, der sammenligner ham med Cristiano Ronaldo, da han var i Manchester United og var med til at føre dem til trofæer.
– Hazard har forbedret sin bevægelighed og Chelseas és – ligesom Cristiano Ronaldo var det for os, siger Rio Ferdinand til The Times.
– Da jeg spillede mod ham, fandt jeg ud af, at han havde et fremragende blik for sine medspillere, når han modtog bolden. Det lave tyngdepunkt gør også, at han kan svæve forbi sine modstandere.
– Evra var et fysisk pragteksemplar og dominerede sine modstandere, men så stod han overfor Hazard, og jeg tænkte: "Wow.. Denne knægt – ham vil du ikke spille overfor hele tiden, Pat". Hazard var af samme bygning, og han satte Evra fuldstændig til vægs, slutter Ferdinand.