Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand har ondt af Sanchez: Han er en skygge af sig selv

Af Jeppe Augustsen
13.03.2018 Kl. 23:02
Alexis Sanchez er i øjeblikket en skygge af sig selv, mener Rio Ferdinand.

I vinterens transfervindue indgik Arsenal og Manchester United en byttehandel, hvor Alexis Sanchez tog til Old Trafford, mens Henrikh Mkhitaryan skiftede den anden vej.

Chileneren har dog ikke helt fået den bedste start i Manchester United-trøjen.

I aftenens Champions League-opgør mod Sevilla spillede Alexis Sanchez heller ikke sin bedste kamp, og Rio Ferdinand kan ikke få øje på den Alexis Sanchez, som han så i Arsenal.

– Sanchez er i øjeblikket en skygge af sig selv, når man tænker på, hvordan han tidligere har spillet. I Arsenal var han den spiller, som inspirerede alle. Lige nu ligner han en fremmede, siger Ferdinand til BT Sport.

– Man mister ikke sit talent, når man skifter til en ny klub. Sådan ser det dog ud nu, og jeg har på en eller anden måde ondt af ham. 

– Det fungerer ikke for ham, og det gør det heller ikke for de andre spillere. I aftes var de chokerende ringe, slutter Ferdinand.

Annonce