Ferdinand: 'Han bliver Uniteds nye signing'
Rio Ferdinand føler sig overbevist om, at en af Erik ten Hags største køb bliver en succes for Manchester United i den kommende sæson.
Denne sommer har igen stået på genopbygning af truppen, efter at De Røde Djævle sluttede på en forfærdelig 15.-plads i Premier League i den seneste sæson.
Matheus Cunha og Bryan Mbeumo er ankommet til Old Trafford, og klubben håber desuden på at kunne hente Benjamin Sesko i RB Leipzig.
Men det er ikke kun nye tilgange, der skal redde Rúben Amorim og Manchester United i den kommende sæson.
De spillere, som klubben allerede råder over, skal også steppe gevaldigt op, og her er Rio Ferdinand forhåbningsfuld.
Han mener nemlig, at Mason Mount kan træde i karakter, efter at han imponerede i den seneste træningskamp mod Everton.
Det er blot blevet til 13 ligakampe fra start i de første to sæsoner for Mount, som han har døjet med mange skader. Men med en god pre-season bag sig, mener Ferdinand, at Mount kan vise sig som en helt ny tilgang.
– Jeg så ham i Chicago, og en af de ting, jeg sagde til ham: ‘Hvordan har du det?’.
– For han er blevet frarøvet så mange minutter på grund af skader. Det har været meget skuffende at overvære.
– At være skadet og gemt væk, det har jeg aldrig oplevet i en ny klub. Det er så deprimerende. Det kan ødelægge din sjæl.
– Jeg er sikker på, at han har haft sorte øjeblikke. Han vil være som en ny signing. Jeg mener ikke, det er nogen overraskelse.
– Når han har været fit, særligt hos Chelsea, så har han spillet. Trænere, der har spillet med ham, de har vundet Champions League.
– Han var en af de mest vigtige spillere. Han har kvaliteten. Han har arbejdsmoralen. Han har benene.
– Han har evnen til at blive en meget god spiller. Jeg håber bare, han får minutter til at bevise sit værd, siger Ferdinand til talkSPORT.
Samtidig planlægger Thomas Frank nu et vanvittigt køb, hvor han vil hente kontinentets bedste. Læs mere her.


















