Ferdinand: De vinder Premier League
Det er ekstremt tæt i toppen af Premier League.
Liverpool, Arsenal og Manchester City kæmper om det engelske mesterskab, og der er mange holdninger til, hvem der ender med at snuppe titlen.
Nu er den tidligere Premier League-stjerne Rio Ferdinand kommet med sit bud. Det gjorde han onsdag aften, hvor han agerede ekspert hos TNT Sports i forbindelse med Arsenals kamp mod Luton.
– På papiret har Manchester City det nemmeste restprogram. Erfaringen kommer til at spille en stor rolle, lød det fra Ferdinand.
– Jeg synes Liverpools tre udekampe mod Fulham, Everton og West Ham er svære. Arsenal har det sværeste restprogram, synes jeg.
– Jeg har sagt Manchester Citys fra begyndelsen af sæsonen, og det fortsætter jeg med at sige nu.
Første gang i syv måneder: PL-dommer afviser VAR
I skrivende stund er Arsenal nummer et i Premier League, men The Gunners har spillet en kamp mere end Liverpool og Manchester City.
Liverpool møder torsdag aften Sheffield United på Anfield. Hvis The Reds vinder den kamp, vil Jürgen Klopps tropper atter være på førstepladsen.
En sejr vil bringe Liverpool to point foran Arsenal og tre foran Manchester City med otte runder tilbage.