Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand anbefaler: Chelsea burde kapre Arsenal-transfer

04.10.2020 Kl. 11:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis Rio Ferdinand var sportsdirektør i Chelsea, havde han forsøgt at kapre Thomas Partey fra Atletico Madrid inden deadlinen mandag.

Ghaneseren har været rygtet til Londonrivalerne fra Arsenal nærmest hele transfervinduet, men La Liga-storholdet kræver angiveligt, at midtbanespillerens frikøbsklausul på £45 millioner skal aktiveres og nægter at forhandle om mindre.

Prisen skulle hidtil have afholdt Arsenal fra at signe ham, men der er ingen garanti for, at Chelsea er færdige med at spendere i dette transfervindue. Er de ikke, mener Manchester United-legenden, at Partey ville være ideel for The Blues.

– Det er vigtigt for dem, at de stopper med at lukke mål ind. Der er rygter om interesse i Partey, og det er vigtigt, for jeg tror ikke, Lampard er tilfreds med Kovacic eller Jorginho på den position. Det kan man se, fordi han konstant ændrer, hvem der starter, siger Ferdinand til BT Sport.

– En spiller som Partey kan beskytte bagkæden sammen med Kante og sørge for, at modstanderholdene bliver ufarlige.

 

Annonce