Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
02:03:2021 12:24
Ferdinand afslører ukendt episode: Keane slog United-talent ned på træningsbanen

Rio Ferdinand genfortæller på sin egen YouTube-kanal, hvordan den tidligere Manchester United-anfører pandede en af klubbens egne talenter ned.


Roy Keane var kendt for sin aggression på fodboldbanen, som plejede at gå ud over spillere som Alf-Inge Håland og Patrick Vieira. Men sommetider var det også Manchester Uniteds egne spillere og sågar unge talenter, som fik den irske stålmands temperament at føle.

Det oplevede det tidligere Manchester United-talent Chris Eagles, der var i klubben mellem 2000-2006, under en træningssession, genfortæller Rio Ferdinand på sin YouTube-kanal FIVE.

- Jeg kan huske, at Keane engang pandede Eagles en. Eagles var kun en ung knejt, som tog sig sine friheder, men det var godt for ham. Roy var lige kommet tilbage fra en skade, så han trænede med reserverne, hvor spillere som Eagles og Lee Martin var som små rotter, der hele tiden forsøgte at komme tæt på ham for at tackle ham, siger Ferdinand til FIVE.

- Eagles kom ind med to sene tacklinger på Keane, og Roy bad ham om at skrue lidt ned for sig selv. Bolden kom så igen, og Eagles prøvede at imponere, så han var lige inde og markere på Roy igen og hev ham i trøjen. Roy vendte sig bare rundt og hamrede ham én lige på kæben. Et hurtigt jab, hvorefter jeg bare stod og sagde; "Roy, hvad er der i vejen med dig? Han er kun en ung dreng".

Kuriøst nok var Eagles også blandt spillerne, Keane kritiserede, da han havde sin famøse nedsmeltning i et interview med Manchester Uniteds egen tv-kanal tilbage i 2005. Da udtalte Keane følgende om Eagles, der har været omkring 19 år dengang.

- De unge talenter tror, de har klaret den, når de skriver under på deres kontrakter. Men de skylder noget til træneren, trænerstaben og fansene. De tror, de har klaret den, men det har de ikke.

Keane fik også hængt mange andre holdkammerater ud i samme interview, og Sir Alex Ferguson har sidenhen afsløret i sine selvbiografier, at denne episode var stærkt medvirkende til, at Manchester United-anføreren måtte sælges.

Eagles fik aldrig nogen stor karriere for Manchester United, der solgte ham til Burnley i 2008. Han har sidenhen repræsenteret en lang liste af forskellige klubber som Bolton, Charlton og senest Oldham, hvor den nu 35-årige kantspiller havde kontraktudløb sidste sommer.

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED