Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Femdobler sin hyre: City tilbyder stjerneskud en årsløn på 64 mio. kroner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.09.2020 Kl. 11:45
90 Min skriver, at Manchester City er klar til at belønne Phil Foden for sine mange flotte præstationer for klubben.

Phil Foden bliver betragtet som et af de største talenter i verden, og den 20-årige playmaker er også for alvor ved at spille sig ind som fast mand for Pep Guardiolas mandskab.

Og man skal sørge for at holde sine bedste spillere og største talenter tilfredse. Derfor er The Cityzens angiveligt klar til at tilbyde englænderen en kæmpemæssig kontrakt, der vil femdoble hans indtjening.

Midtbanespilleren tjener angiveligt omkring £30.000 ugentligt, men Manchester City skulle have lagt en ny kontrakt på bordet værd omkring £150.000 – næsten 1,3 millioner kroner ugen. Det skriver 90 Min.

Forhandlingerne er undervejs, og med udsigten til endnu mere spilletid og en årsløn på cirka 64 millioner kroner er der lagt op til, at Foden potentielt skriver under på sin nye kontrakt en af de kommende uger.

 

Annonce