Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem ting vi lærte: Southampton - Arsenal

27.12.2015 Kl. 09:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

1. Arsenal har problemer med at håndtere presset som mesterskabsfavoritter
Arsenals sejr over Manchester City i mandags var et stort statement – måske også for stort. For pludselig blev Arsenal mesterskabsfavoritter hos bookmakerne. Det er sjovt at være udfordrere og underdogs, men når man er favoritter, er der pres på. Set ud fra The Gunners’ præstation på St. Mary’s kunne det se ud som om, at Arsene Wengers tropper ikke trives med presset. Arsenal kunne have overtaget førstepladsen, da Leicester tidligere på dagen havde tabt.

2. Arsenals trup er ikke bred nok
Det var fjerde kamp i træk, at Wenger spillede med de samme 11 fra start. Olympiakos, Aston Villa og Manchester City var blevet besejret, men mod Southampton var kræfterne sluppet op. Per Mertesacker var elendig, Hector Bellerín er inde i en formkrise, Mathieu Flamini havde store problemer, og så var Mesut Özil, Olivier Giroud og Joel Campbell usynlige. Ja, Arsenal har mange skader, men alternativerne er heller ikke dygtige nok. Arsenals bredde skal være større, hvis de vil vinde mesterskabet.

3. Cuco Martina spiller for Southampton
Forsvarsspilleren var formentlig blevet glemt hos mange fodboldseere. Han fik sin første startplads siden sit skifte til Southampton i sommer, men han greb chancen og scorede en kandidat til årets mål i første halvleg. Martinas afslutning var så fantastisk, at den er blevet sammenlignet med Roberto Carlos’ legendariske frispark fra 1997.

4. Video kan ikke komme tidligt nok
I opbygningen til Southamptons første mål var Steven Davis lige akkurat offside. Kun med en armsbredde, men ikke desto mindre offside. Mållinjeteknologi har virket upåklageligt i Premier League, så hvorfor ikke også indføre video til hjælp for dommerne på andre tidspunkter? Havde video været indført, havde Martinas mål dog aldrig fået lov til at tælle.

5. Aviserne tror ikke på Southampton – men The Saints svarer igen
På bagsiden af kampprogrammet havde Southampton skrevet følgende tekst, som var en hån mod avisernes manglende anerkendelse og tiltro til klubben.

Relegation. Meltdown. The papers wrote us off.

But we didn’t.

We believed. Stood strong.

Knew what we were capable of and proved them all wrong.

We scored 65 goals.

Amassed our highest ever Premier League finish.

But that’s last season.

History.

And history doesn’t win you games, score you goals, make you run faster, work harder or shout louder.

We do that. Every single one of us.

We never stop. We keep moving forwards.

Together as one.

WE MARCH ON.

Annonce