Fem spillere ind - tre ud: Disse spillere er uønskede hos Newcastle
Newcastles førsteholdstrup skal trimmes ned til 25 spillere, og derfor er der et par spillere i overskud.
Sådan lyder meldingen fra Craig Hope, der er Newcastle-korrespondent for Daily Mail. En af de spillere, der har fået at vide, at de ingen fremtid har på St. James' Park er Jeff Hendrick, og han har derfor fået en lejeaftale i stand med Queen's Park Rangers for resten af sæsonen.
Også Ciaran Clark og Jamal Lewis er uønskede hos Newcastle.
De fik tilbud i vinterens løb, men valgte altså at afvise de indkomne bud.
Hvilken rolle, de får at se i foråret, må tiden vise, men den bliver nok begrænset i førsteholdssammenhæng.
Newcastle har hentet fem spillere i vinterens transfervindue i form af Kieran Trippier, Chris Wood, Bruno Guimaraes, Dan Burn og Matt Targett.