Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Fem Premier League-klubber kæmper om Chelsea-talent
Levi Colwill er en talentfuld forsvarsspiller, og han er et produkt af Chelseas fodboldakademi.
Den 19-årige forsvarsspiller har interesse fra flere Premier League-klubber, der kigger interesseret med henblik på et muligt sommerskifte. Det skriver GOAL.
Colwill er i øjeblikket udlejet til Huddersfield, og her har han været fast inventar i startopstillingen. Colwills gode takter har nu gjort, at både Arsenal, Leicester, Crystal Palace, Southampton og Brighton kæmper om den unge spiller, og flere af klubberne vil have repræsentanter til stede, når Huddersfield søndag møder Nottingham Forest på Wembley i en direkte kamp om Premier League-oprykning.
GOAL melder, at Chelsea er klar til at lade Colwilll være en del af pre-season, hvor han vil få muligheden for at spille sig på førsteholdet forud for den kommende sæson.
Tuchel har indtil videre ikke brugt Chelsea-akademispillerne meget, og derfor er det muligt, at Colwill kan blive solgt denne sommer, hvis det rigtige tilbud kommer.
Colwill underskrev en femårig kontrakt sidste sommer.
Annonce