Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem nye regler, som Erik ten Hag har indført hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
07.07.2022 Kl. 15:47
Erik ten Hag har indført et nyt regelsæt hos Manchester United.

Erik ten Hag har overtaget tøjlerne hos Manchester United.

Og det har ifølge avisen Daily Mirror ført et nyt regelsæt med sig.

Den hollandske træner fører et ret strikst tilsyn med spillerne, og i den kommende sæson skal han forsøge at rette op, efter at klubben i sidste sæson sluttede nummer seks med det værste pointantal i klubbens Premier League-historie.

I samme sæson opstod der rygter om, at der var dannet små kliker på holdet – noget, Erik ten Hag vil have slået ned på.

Herunder er de nye regler:

  • Man smides på porten, hvis man kommer for sent til træning eller holdmøder
  • Man drikker ikke alkohol, når der er kamp i samme uge
  • Man spiser, hvad der tilberedes fra klubbens side, og det er ikke tilladt at have personlige kokke ansat
  • BMI bliver tjekket på en månedlig basis
  • Man beklager sig til Ten Hag, snarere end til agenterne

United flyver i morgen, fredag, til Bangkok, hvor klubbens pre-season tour begynder.

Tirsdag venter så en kamp mod ærkerivalerne fra Liverpool.

Siden går turen mod Australien, og i alt skal United være væk i to og en halv uge.

Annonce