Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Fem Liverpool-spillere måtte blive hjemme fra træningslejr
Liverpool-truppen rejste tidligere i dag til La Manga, hvor de skal på træningslejr, mens de har en lille pause i kalenderen. Det er dog ikke hel truppen, der får glæde af de varmere himmelstrøg sydpå.
Således må Danny Ings, Ovie Ejaria, Marko Grujic, Adam Bogdan og Dejan Lovren blive hjemme i Liverpool, hvor de genoptræner efter deres respektive skader.
Der var kun tvivl om, hvorvidt Dejan Lovren ville tage med til La Manga. De andre fire var aldrig på tale til at skulle med til Spanien, skriver Liverpool Echo.
Den kroatiske midterforsvarer har misset Liverpools seneste to kampe med en knæskade.
Liverpool har fire overnatninger i det sydøstlige Spanien, inden de flyver hjem til Merseyside på søndag.
Annonce