Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem grunde: Derfor skal Pickford droppes som landsholdsmålmand

20.04.2020 Kl. 15:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
 
Jordan Pickfords præstationer har på det seneste taget et alvorligt dyk. Derfor skal han ifølge TEAMtalk ikke være i betragtning til det engelske landshold.
 
Herunder kan du læse de fem grunde til, at Jordan Pickford ikke længere skal vogte buret for The Three Lions.
 
1: Der er bedre målmænd derude
 
Premier League er ikke ligefrem oversvømmet med engelske målmænd, der gør det godt. Men der er dog nogle.
 
Ifølge TEAMtalk bør to målmænd være højere oppe i rækkefølgen, når der skal vælges, hvem der skal være den sidste skanse.
 
Den ene er Dean Henderson, der i øjeblikket er lånt ud til Sheffield United fra Manchester United. 
 
Den anden mulighed, TEAMtalk nævner er Nick Pope, der har reddet bolden fra at gå i mål 89 gange i denne sæson.
 
2: Hans attitude dur ikke til topfodbold
 
Jordan Pickford begår for mange fejl. I denne sæson har han for Everton kostet dyrt i flere kampe. 
 
Mediet nævner endvidere, at Pickfords attitude måske ikke passer til fodbold på topplan. 
 
3: Undskyldning på undskyldning
 
Når Jordan Pickford begår fejl, har han det med at skyde skylden videre. Som for eksempel, da han lod Christian Benteke score i mødet mellem Everton og Crystal Palace på Goodison Park tidligere på sæsonen.
 
Heldigvis for Everton kostede målet ikke dyrt, da The Toffees vandt kampen med 3-1, men efter kampen var der mange undskyldninger angående droppet.
 
Hans støvler skulle efter sigende være blevet hængende i græsset, og så var boldens hurtige bevægelse drilsk. 
 
Pickford bliver nødt til at tage mere ansvar, mener TEAMtalk.
 
4: Han kan ikke holde hovedet koldt
 
Siden Gareth Southgate overtog posten som engelsk landstræner, har han lagt vægt på, at der skal spilles kort ud fra målmand, og at forsvaret i det hele taget skal lægge mere vægt på den boldbesiddende part.
 
Og Pickford er god med sine fødder. Men i visse situationer har det været tæt på at gå galt. Som fx da England imponerende vandt med 3-2 mod Spanien i 2018, hvor han tog et for langt træk, der var ved at koste et mål, fordi bolden blev opsnappet af Rodrigo.
 
5: Forsvaret vil have en, de kan stole på
 
Det engelske landshold har øjensynligt problemer i den defensive del af opspillet. Samspillet mellem Pickford og de øvrige forsvarsspiller bliver nødt til at blive bedre, så der kan opbygges en god troværdighed.
Annonce