Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem danskere, der kan skifte til Premier League i januar

01.01.2024 Kl. 14:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Transfervinduet er åbent, og vi giver her vores bud på fem danskere, der kan skifte til Premier League.

I løbet af den seneste tid er der en række danskere, som er blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League. Derfor er det heller ikke usandsynligt, at ligaen får flere spillere med dansk pas i dette transfervindue.

Jonas Wind
Det er halvandet år siden, at den danske landsholdsspiller kom til Wolfsburg. Her har han især i denne sæson imponeret. Det er der også flere Premier League-klubber, der har fået øjnene op for.

Især Fulham lader dog til at være meget interesseret i ham. Det har Daily Mail rapporteret om. Danskeren er dog ikke den eneste angriber, som London-klubben har kig på i dette transfervindue.

Wind har kontrakt med Wolfsburg til sommeren 2026 og vil formentlig koste et stykke over de næsten 100 millioner kroner, som han kostede i sommeren 2022. Den pris kan måske skræmme Fulham væk.

Morten Frendrup
Den tidligere Brøndby-spiller er brandvarm i øjeblikket. Rygterne går på, at der er tre Premier League-klubber, der følger ham lige nu.

Der er tale om Brentford, Aston Villa og Crystal Palace ifølge Tuttosport. Derudover har Liverpool efter sigende også tidligere været meldt interesserede i midtbanespilleren.

Frendrup er fast mand i Serie A for Genoa, hvor han i denne sæson har leveret fire assists. Her har han kontraktudløb i sommeren 2026.

Muligt rekordskifte

Matt O’Riley
Hvis Frendrup er eftertragtet, er O’Riley det i høj grad også. Han har været en af de bedste spillere i den skotske liga i denne sæson – måske endda den bedste. Derudover har han også leveret i Champions League.

Klubber som Aston Villa og Brighton er angiveligt ude efter ham, men det vil kræve et ganske stort beløb at få det til at ske. Celtic vil nemlig have en rekordsum for ham – og det kræver et bud på mindst 215 millioner kroner.

De penge har både Aston Villa og Brighton, og hvis sådan et bud lander, kan Celtic formentlig ikke sige nej til det.

Kasper Schmeichel
Det er ikke længe siden, at Schmeichel kæmpede for at finde en ny arbejdsgiver, inden landsholdsmålmanden skrev kontrakt med Anderlecht. Her er hans førstevalg mellem stængerne, men der efter sigende interesse fra Premier League.

TalkSPORT kunne for nylig melde, at Sheffield United er interesseret. Derudover har både Newcastle og Chelsea også et øje på danskeren på grund af skader på positionen.

Det er dog mere usikkert, om Schmeichel ønsker at skifte klub allerede igen. Han har også en EM-slutrunde at tænke på til sommer.

En mulig udvej

Victor Nelsson
Efter flere år som profil og stamspiller i Galatasaray er den danske forsvarsspiller røget ind i problemer i denne sæson. Han har pludselig været ude af holdet i en række kampe.

Gennem længere tid er han blevet sat i forbindelse med flere Premier League-klubber, og de rygter kan genopstå i januar. For hvis Nelsson og Galatasaray ønsker at afslutte samarbejdet, vil Premier League være en oplagt destination.

Der er også flere midterklubber i ligaen, som vil kunne bruge Nelsson, som har holdt et højt niveau i et stykke tid.

Her på PLBOLD har vi kåret de 50 bedste Premier League-spillere i 2023. Se hele listen her.

Følg med i Transfer Live, som opdateres mange gange dagligt gennem hele denne måned med alle transferrygterne.

Annonce