Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fem år siden i dag: Origi får Anfield til at eksplodere

Af Emil Plovgaard
02.12.2023 Kl. 10:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 2. december 2018 er en dag, som Divock Origi nok vil se tilbage på med glæde.

Her scorede han nemlig det afgørende mål i Merseyside Derby mellem Liverpool og Everton.

Origi blev på dramatisk vis den store helt, da han bankede The Reds foran med 1-0 i det 96. minut.

Origi, der scorede 22 mål i Premier League, havde Everton som sin ønskemodstander, idet 27,27 procent – seks mål – faldt mod netop The Toffees.

Inden da havde det længe set ud, som om, at Everton skulle tage noget med fra Anfield.

Sejren betød, at Liverpool holdt fast i sin placering som nummer to med to point op til Manchester City.

Everton var efter runden at finde på sjettepladsen med 22 point.

– Divock Origi er en legende. Folk vil forhåbentlig skrive bøger om ham. Hvis ikke, så gør jeg det selv, har Jürgen Klopp tidligere sagt om den belgiske angriber.

Origi forlod Liverpool permanent i sommeren 2022 til fordel for AC Milan. Det blev til i alt otte år hos The Reds.

I denne sæson er han udlejet til Nottingham Forest, for hvem han står noteret for seks kampe og nul mål i Premier League.

Du kan se de vilde scener i videoen øverst i artiklen.

Jürgen Klopp har desuden fortalt, at han i sommer blokerede et skifte for en marginalspiller hos Liverpool. Læs mere her.

Annonce