Fem alternative transferemner, United kan hente til januar
1. Jamie Vardy – Leicester FC:
Det tog ikke længe for Jamie Vardy om at spille sig ind i hele verdens hjerter. Hårdtarbejdende, ærlig og topscorer i Premier League. 28-årige Vardy har allerede fået sin debut for det engelske landshold, og har scoret i otte Premier League-kampe i streg.
2. Riyad Mahrez – Leicester FC:
Endnu en af stjernerne hos Leicesters imponerende form i denne sæson. Mahrez passer noget bedre end Vardy til Louis van Gaals ønske om at tilføje bredde til angrebet – og Mahrez har både fart og glimrende driblinger. Spørgsmålet er, om han kan komme til at udtrykke sig selv til punkt og prikke under Louis van Gaal.
3. Sadio Mané – Southampton FC:
Ikke specielt alternativt, men da nyheden omkring Uniteds interesse kom frem i løbet af sommeren var mange Manchester United-fans overraskede. I løbet af et vindue, hvor fansene drømmede om indkøb af spillere som Gareth Bale og Thomas Müller, så var Sadio Manés navn på rygtebørsen ikke forventet. Men hans imponerende form i denne sæson har vist, at Mané er en glimrende spiller.
4. Andros Townsend – Tottenham Hotspur:
Det virker til, at Tottenham ønsker at sælge den engelske landsholdsspiller i det kommende transfervindue. David Moyes ønskede at hente ham til Old Trafford, da han var manager, og Townsends præstationer for det engelske landshold er bevis på, at han rent faktisk kan præstere på det højeste niveau. Kan Louis van Gaal få ham til konsistent at præstere godt, så er han en usleben diamant.
5. Mario Gomez – Besiktas:
Louis van Gaal har beskrevet angriberen som en angriber, der sagtens kan passe ind i hans system, og den tidligere Bayern München-stjerne koster blot £14 millioner. Hvis Manchester United fortsat har problemer med at score mål til nytår, så kan det blive et røverkøb – men der er mange ting, der skal gå rigtigt, før Gomez kan blive en succes.