Fellaini vil efterligne Keane
Den tidligere Manchester United-spiller, Roy Keane, var kendt som en hård hund på midtbanen. Nu vil Uniteds nyindkøb, Marouane Fellaini, efterligne den United-legenden.
Irske Roy Keane var en af hovedaktørerne bag Uniteds syv mesterskaber mellem 1993 og 2005. Her styrede den defensive midtbanespiller den midterste del af banen. Fellaini ser Keane som en rollemodel.
– Keane var en aggressiv spiller, der kunne vinde alle bolde. Måske kan jeg også gøre det, siger han bbc.
– Jeg kan vinde bolden. Jeg kan cleare bolden. Jeg kan spille fair.
I Everton spillede Fellaini ofte som en slags hængende angriber, men belgieren har tidligere optrådt som defensiv midtbanespiller. Her vil David Moyes måske også bruge den hårfagre spiller.
– Træneren bestemmer hvor jeg spiller, men jeg vil gerne spille på den defensive midtbane, siger belgieren.