Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fellaini: Moyes skal have tid

13.03.2014 Kl. 09:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marouane Fellaini taler i rosende vendinger om United-manager David Moyes, og belgieren håber, han kan betale tilbage for den tillid, han har fået.

Manchester United hentede i sommers belgiske Marouane Fellaini for en stor sum penge, men midtbanenspilleren har på ingen måde levet op til forventningerne.

Manden med det kendetegnende hår har således ikke formået at nette for United endnu, men det har bestemt heller ikke været en stor sæson for Manchester-klubben, der lige nu befinder sig hele 18 point efter førerholdet Chelsea.

Men Fellaini tvivler ikke på manager David Moyes, og han mener, at hvilken som helst manager ville have kæmpe problemer med at gå i Alex Fergusons fodspor. Ifølge Fellaini er tid nøglen til succes.

– Jeg kunne aldrig finde på at sige noget dårligt om ham, fordi han har gjort alt for mig

– Han er som en far. Da jeg ankom til Everton lærte jeg meget fra ham, og jeg vil betale tilbage, fortæller Fellaini og fortsætter

– Jeg tror, at det er svært for enhver manager det første år. United har haft den samme manager i 26 år, så forandringen er ikke nem for fansene, for alle.

– Men giv ham tid, og jeg tror han vil blive god for klubben, slutter belgieren.

United tager søndag imod Liverpool, som lige nu befinder sig på en anden plads – 11 point foran United.

Annonce