Fellaini: Kollektivet bliver afgørende
Belgien er i EM-gruppe med Italien, Sverige og Irland, og mens flere har det stjernespækkede hold som favoritter, er der også i tvivl om, hvor stærkt det belgiske kollektiv er, og om man også har holdet og ikke kun spillerne til at vinde slutrunden.
Maroune Fellaini mener under alle omstændigheder, at netop kollektivet er afgørende for, hvor langt Marc Wilmots' udvalgte kan gå.
– Alle spillerne er vigtige. Okay, du har en masse gode spillere, men hvis du vil vinde noget, har du brug for alle – indskifterne, staben, medicinerne. Hvis du vil vinde, skal du også have en god højreback og en god venstreback og en indskifter til at gøre en forskel, fortæller den 28-årige, store midtbanespiller.
– Ja, vi har stjerner som Courtois, De Bruyne og Hazard, men der er mange spillere, der er vigtige, fortsætter Manchester United-spilleren ifølge Goal
Belgien spiller sin første kamp imod Italien mandag aften.