Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fellaini hentyder til fremtidigt Kina-skifte

08.03.2017 Kl. 11:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tianjin Quanjians træner udtalte efter vinterens transfervindue, at han fik tilbudt Marouane Fellaini, men kineserne takkede pænt nej tak.

Manchester United benyttede sig af den klausul i Fellainis kontrakt, der forlængede denne med ét år, så han nu er bundet til klubben til sommeren 2018.

Rygterne om Kina forstummede for en stund, men nu åbner Fellaini op om fremtiden, som sagtens kan byde på fodbold i Kina.

– Vi får at se, men det er ikke en prioritet, fortæller Fellaini til Sport/Foot Magazine.

– Men jeg er ærlig – hvis jeg tager til Kina, er det slut med landsholdet. Den første ting, jeg vil gøre er at ringe til landstræneren og fortælle ham, at jeg stopper.

Fellaini tilføjer, at han er taknemmelig over for José Mourinho, som forsvarede ham over for massiv kritik i medierne.

Annonce