FCM-rygter: Dele Alli bryder tavsheden
Den tidligere Premier League-stjerne Dele Alli rygtes tæt på FC Midtjylland.
I øjeblikket er han at finde hos italienske Como. Han skrev under på en aftale med Serie A-klubben i januar, men indtil videre har han blot fået en enkelt optræden for klubben.
Det kan således konkluderes, at opholdet langt fra er gået som håbet for den 29-årige englænder.
I sin debut, der faldt mod AC Milan, blev han desuden tildelt et rødt kort, efter at han var blevet skiftet ind i det 81. minut, og så umuliggør man også lidt selv sine chancer for at imponere.
Siden da har han da heller ikke spillet en eneste kamp for klubben, og der er forlydender om, at han er blevet frosset ude under Cesc Fabregas’ ledelse.
Desuden har det lydt, at han overvejer at stille støvlerne på hylden og indstille karrieren. Det ville være en tidlig alder at gøre det i.
For en sjælden gangs skyld har Dele Alli nu brudt tavsheden. Han har nemlig lagt et opslag op på sin egen Instagram-profil, som ikke sker ret tit.
Skulle det stemme overens med virkeligheden, at han kunne finde på at trække sig tilbage, illustrerer hans seneste opslag dog det modsatte. Her er han nemlig et stort smil, ligesom han også sender et fredstegn.
Måske er det snarere et skifte til FC Midtjylland, der er ved at tage form i stedet.
Skifter han til Drengene fra Heden, vil han med al sandsynlighed kunne optræde i Europa League. Midtjyderne er snublende nær ligafasen, efter at klubben besejrede finske KuPS med 4-0 i det første opgør i kvalifikationen.
Samtidig forlyder det, at Casemiro kan lande et sent chokskifte. Læs mere her.


















