FCKs chancer mod City: Han SKAL levere for FCK
FC København havnede i en svær gruppe i Champions League, men leverede flotte præstationer og overraskelsen ved at slutte på andenpladsen.
I går blev der så trukket lod til ottendedelsfinalerne, og her kommer danskerne på en meget svær opgave.
De skal nemlig møde de forsvarende Champions League-mestre fra Manchester City.
Jacob Neestrups tropper er naturligvis store underdogs til at gå videre fra det opgør, og statistisk set ser der heller ikke godt ud for københavnerne. Se deres chancer her.
For at skabe endnu en overraskelse i Champions League er der især én FCK-spiller, der skal levere. Det er meldingen fra Stig Tøfting.
– Man skal have en målmand, der laver nogle redninger, som man ikke er vant til at se, siger Stig Tøfting til Viaplay.
– Det er dét, der skal være afgørende. Hvis jeg vender den om, og de skal kunne slå en kontra på Manchester City, så er jeg ikke helt sikker på, at det lige kunne være løsningen, at man har den spiller, som er så meget hurtigere og kan lave en omstilling.
– Men det kan også være dødbolde. Man ved jo, hvordan det er, når der er et hold, der skal være overlegen.
– Men jeg holder stadig fast i, at det må være meget vigtigt at have en målmand, som man ved, man kan stole 100 procent på og kan gå ud og tage nogle indlæg, selvom det ikke primært er indlæg, at Manchester City spiller på, lyder det fra Stig Tøfting.
Se klippet med Stig Tøftings vurdering af FC Københavns chancer mod Manchester City.