FCK tog endnu et Champions League-point i chancefattig kamp

Det er enhver fodboldklubs ønske at have en stærk hjemmebane.

Det sker ofte, at en spiller, træner eller leder fra et hold bruger klicheen om at gøre hjemmebanen til et fort, der ikke kan indtages. I over et år har FC København opfyldt ambitionen om at være ubesejret på hjemmebane, og Ståle Solbakkens mandskab har ikke tabt på hjemmebanen med sponsornavnet Telia Parken, siden nederlaget til tjekkiske Jablonec i Europa League-kvalifikationen i august 2015. FCK har nu rundet  455 dage siden klubbens seneste hjemmebanenederlag. I sådan et tilfælde kan man tale om en hjemmebane, der kalder på den klichefyldte reference om den amerikanske militærpost i Kentucky med navnet Knox, og onsdag aften føjede FC København endnu en kamp til de fine serie ved at spille 0-0 mod Leicester i fjerde runde af Champions League-gruppespillet. Dermed har klubben nu spillet 12 hjemmekampe i Champions League og kun tabt til Chelsea og Real Madrid.

Måske var det på grund af den gode hjemmebanestatistik, at der inden kampen var en stor tro på FC København mod Leicester, der har vist svaghedstegn på udebane i denne sæson. Inden kampstart var FC København favorit hos de fleste bookmakere, på tribunerne kunne man høre fans tale om, at der ikke fandtes større muligheder for at besejre et engelsk mesterhold, og på banen kunne man også fra begyndelsen se et toptændt og sultent FCK-hold. Inden for de første fem minutter var hjemmeholdet således på besøg i Leicesters straffesparksfelt flere gange, og Leicester stillede sig i perioder ned og forsvarede sig med mange folk bag bolden.

Det engelske mesterhold spillede i det hele taget forholdsvis henholdende, og FC Københavns Robin Olsen havde en meget stille dag på keeperkontoret i første halvleg. Omvendt måtte Leicester et par gange bremse FCK-angreb med hårde frispark, der gav tidlige gule kort til de to klepperter Robert Huth og Danny Drinkwater.

Onsdag aften var det præcis 10 år og en dag siden, at FC København vandt sin første kamp i et Champions League-gruppespil. Det var dengang i 2006, da Marcus Allbäck skrabede en bold ind i målet bag Edwin van der Sar, så FC København vandt 1-0 over Alex Fergusons Manchester United. Denne onsdag var det et andet engelsk hold, der var på besøg, og selvom det var de engelske mestre, var det en anden kvalitet end dem, man tidligere har set, når der er blevet spillet Champions League på dansk grund. Fem gange tidligere har engelske hold spillet i Danmark i forbindelse med Champions League, og sejren over Manchester United har været en enlig svale blandt nederlag til Brøndby, AaB og, FCK og FC Nordsjælland mod henholdsvis Manchester United og Chelsea i mesterligaen. Men Leicester er en anden kaliber end de to storklubber, og det kunne også ses på banen, hvor FC København fortsatte dominansen i løbet af første halvleg.

Thomas Delaney og William Kvist var magtfaktorer på den centrale midtbane, hvor de var gode til at bremse Leicesters opspil, og selv distribuerede FCK-spillet på fornem vis. Når Leicester i stedet prøvede at øse lange bolde frem mod FCK-feltet, stod Mathias 'Zanka' Jørgensen og Erik Johansson parat til at heade truende bolde væk fra farezonen. Den største udfordring for FCK-mandskabet var imidlertid at nedbryde den stærke Leicester-defensiv, der stod som to solide blokke bag bolden. Derfor blev det en chancefattig kamp, og koger man opgøret ind til en boullionterning, handlede det om, at Leicester ikke viste stor interesse i at komme frem til chancer, mens FCK havde svært ved at omsætte boldbesiddelse og dominans til reelle målforsøg.

I Leicester-målet spillede Kasper Schmeichel sin klubkamp nummer 405 i karrieren, men det var den første af slagsen i den danske nationalarena, der ligger få minutter fra den matrikel, han bruger som bolig, når han er i Danmark.  Alligevel blev der buhet og råbt smædesange mod den danske landsholdsmålmand undervejs, når hjemmepublikummet mente, at udeholdet spillede for henholdende og den lyshårede keeper varmede bolden i forbindelse med målspark eller tilbagelægninger.

Som kampen skred frem, blev indtrykket af et dominerende FCK-hold versus et Leicester-hold, der lurede på kontra-stik fra et defensivt udgangspunkt dog nuanceret af flere gode Leicester-angreb, men rigtig farligt blev det dog ikke. De folk, der skulle føre statistik over skud på mål og giftige forsøg, havde derfor ikke en travl aften, for det blev mest ved ufarlige afslutninger fra distancen.

I den anden ende tilfaldt kampens største muligheder Benjamin Verbic, der to gange i anden halvleg kom i en god position, men fra cirka 16 meters afstand fra målet tyrede bolden langt over Kasper Schmeichels kasse. Samme Verbic var også tæt på at prikke bolden over stregen efter 69 minutter, men hans forsøg blev blokeret på mållinjen af en vaks Leicester-spiller.

Da kampen gik ind i sin afsluttende fase sad man derfor med følelsen af, at FC København ville tilføje endnu en kamp til den fine serie af opgør uden nederlag på hjemmebane. Leicester stak ganske vist hovedet frem et par gange, men det lå også i luften, at det engelske mandskab ville være tilfreds med et enkelt point på udebane, så et avancement i Champions League næsten er i hus. Kasper Schmeichel måtte hie en klasseredning frem i sidste minut, da han parerede et hovedstød fra Andreas Cornelius, og derfor lykkedes det heller ikke FC København at prikke hul på Leicester-panseret.

Dermed endte hele herligheden en smule uforløst for de 34.146 tilskuere, der altså blev vidner til en chancefattig 0-0-kamp. FC København har nu taget endnu et point i Champions League-gruppespillet, og meget skal gå galt, hvis de danske mestre ikke skal ende på mindst en tredjeplads i gruppen.

Alt tyder derfor på, at FC København også kommer til at spille europæisk efter jul.