Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-stjerne spiller ikke mod United: Søndagskampe er vigtigere

07.11.2023 Kl. 16:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

PLBOLD I PARKEN

Tirsdag eftermiddag kunne FC København offentliggøre truppen til Champions League-kampen mod Manchester United, og var Andreas Cornelius fraværende. 

FC København meldte ud, at den tidligere landsholdsangriber bliver doseret, og at han forhåbentlig er klar til søndagens Superliga-kamp mod Brøndby. 

 

På dagens pressemøde fortalte Jacob Neestrup så, at den beslutning har været truffet i god tid, og at der også er en forklaring på, hvorfor det er blevet prioriteret, at han ikke skal spille mod Manchester United. 

– Det har været givet på forhånd for to uger siden, at Corner med 99,9 procent sandsynlighed ikke skulle være med i dag, lyder det fra FCK-træneren. 

– Det er en kæmpe kamp, som vi skal spille i morgen, men søndagskampe er det vigtigste for FC København, og det vil det altid være. 

– Det er en kæmpe kamp i morgen. Det er en stor, stor kamp, og den er meget større end den, vi spillede i søndags, men det er de tre point i Randers forleden, der gør, at vi sidder her, og vi vil også gerne sidde her næste år. 

– Medmindre vi vinder Champions League, skal vi vinde Superligaen, og sådan er det. Det handler om at balancere tingene. Vi er med i tre turneringer. Vi vil nå så langt europæisk, som vi kan, og så vil vi vinde de sidste to. 

Cornelius, som har kæmpet gevaldigt med skader i en længere periode, startede på banen i weekendens Superliga-kamp mod Randers, men han blev taget ud i pausen. 

Jacob Neestrup mener også, at Manchester United kan se frem til at blive mødt med en stemning, som har langt større niveau end Premier League. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Arsenal går i krig mod dommerne – de har en liste klar

2. PLBOLD kårer: Her er rundens hold for 11. spillerunde

3. Medie: Salah har fremtiden på plads

4. Arsenal-profil frygtes ude resten af året

5. Daniel Sturridge med Højlund-dom

Annonce