Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-stjerne ser rødt: Gav modspiller en lussing

Af Morten Jørgensen
11.01.2026 Kl. 09:04

Selvom der i denne tid blot bliver spillet træningskampe hos de danske mestre fra FCK, kan temperamenterne godt komme i kog. Det kom i den grad også til udtryk lørdag. 

Her blev der spillet træningskamp mellem FCK og den norske klub Brann, som senere på måneden skal møde FC Midtjylland i Europa League. Kampen endte 1-1, men det var ikke det, der blev talt om efterfølgende. 

I stedet var det en episode, der udløste et direkte rødt kort til den svenske offensivspiller Jordan Larsson.

Hvad skete der?

Først var det småt med meldinger om, hvad der var sket i kampen, men sidenhen blev det fortalt fra danske Emil Kornvig. 

Den tidligere Sønderjyske- og Lyngby-spiller var manden, der havde fremprovokeret det røde kort til Jordan Larsson. 

– Jeg går tilbage til ham og siger, at han skal stoppe, og så siger vi nogle ting til hinanden frem og tilbage, men det lader vi blive på banen. Så giver han mig en lussing, fortalte Emil Kornvig til det norske medie Bergens Tidende. 

Emil Kornvig forklarede desuden også, at Jordan Larsson sparkede ud efter ham i forbindelse med hændelsen. 

Det røde kort får ikke konsekvenser for Jordan Larsson i de kommende kampe med noget på spil for FCK. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce