FCK-stjerne efter nederlag: "Jeg er uden ord"
F.C. København tabte tirsdag aften med 0-1 til Manchester United på Old Trafford.
Det var en kamp, som den danske hovedstadsklub kunne have stor ære af.
Et brændt straffespark i tillægstiden kunne have sikret FCK et point, som kunne have været af stor betydning.
FCK's Lukas Lerager har svært ved at finde de rette gloser i interviewet med Viaplay efter den hårde skæbne.
– Jeg er uden ord lige nu. Det er hårdt, det er det sgu.
– Når vi ikke kan vinde sådan en kamp, så må vi tage uafgjort til sidst, men det er jo ikke med vilje, at Jordie (Jordan Larsson, red.) brænder. Det er sådan, det er.
– Det er irriterende, for alle vores præstationer har været til point, og vi står kun med ét og er sidst i gruppen.
– Vi er nødt til at tage det gode med og tage det med, når vi møder dem hjemme.
Lerager medgiver, at han er meget berørt.
– Ja, det er jeg. Det er en af vores største klubber, og jeg ved godt, at de ikke er inde i det bedste flow, men at vi holder dem væk fra chancer, og at vi skaber de største selv, det er jeg stolt over. Vi er nået langt på et år.
– Vi er her ikke for at få en oplevelse. Vi er her for at gå videre, så der skal også point på kontoen, siger Lerager til Viaplay.
1. 15-årig dansker starter for Arsenal
2. Kæmpe karantæne rammer inden for 24 timer
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet