FCK-signing: Jeg skulle ikke til Manchester United
På Deadline Day kunne FC København præsentere signingen af det islandske stortalent, Isak Bergmann Johannesson.
Den unge midtbanespiller fortæller nu, at han også var jagtet af andre storklubber, men for ham var det for tidligt med så stort et skridt.
Derfor blev det FC København, hvor han hurtigt kan få en rolle på førsteholdet.
– For mig var denne klub det helt rigtige skridt – en mellemstation. Derfor var jeg interesseret, da FC København henvendte sig, siger Isak Bergmann Johannesson til Aftonbladet.
– Hvis jeg havde taget til en større klub, så havde det taget 6-9 måneder, før jeg havde fået spilletid. Det er alt for lang tid i min alder.
– Måske kan jeg spille hver kamp her, men jeg kommer til at spille, og det er sådan jeg udvikler mig. Jeg vidste med det samme, at jeg ikke skulle til Manchester United, Juventus eller en anden storklub, slutter han.