Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-profil kunne være kommet til Premier League: Kan skifte næste år

29.08.2017 Kl. 11:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC København har mistet flere profiler i løbet af sommeren, hvor Mathias "Zanka" Jørgensen er taget til Huddersfield, Ludwig Augustinsson til Werder Bremen og Andreas Cornelius til Atalanta, og det har svækket de danske mestre, som har fået en svær sæsonstart – senest med 3-0-nederlaget mod FC Nordsjælland. 

En af de spillere, som også kunne have været fortid hos de danske mestre, er den svenske landsholdsmålmand, Robin Olsen. Han har haft muligheden for at komme til Bundesligaen og Premier League denne sommer, men det ville FC København ikke acceptere. 

– Der var mange klubber, der forhørte sig – gode klubber fra gode ligaer. Men der er også respekt for klubben. Vi havde solgt nogle spillere, før jeg var blevet kontaktet, og så respekterer du det, fortæller Olsen til Aftonbladet.

– Det var klart, at det var svært at kapere. Du har en chancen for at komme til en af de bedste ligaer i verden, hvis ikke den bedste. Det er klart, at det er hårdt.

Det er velkendt, at FC København har lavet gentlemanaftaler med sine spillere, om at de kunne få lov til at forlade klubben om et halvt eller et helt år – og sådan en har Robin Olsen også fået i stand.

– Ja, næste sommer. Jeg kan godt lide strategien. Spilleren ved, at du har et år tilbage eller seks måneder, og dermed forberede sig på et skifte. Man samtidig skal man udføre sit ypperste og gøre det bedste for klubben til sidst. Jeg synes, at det er okay med den strategi.  

 

Annonce