FCK-profil ikke skræmt af United: Vi er et bedre sted nu
I august 2020 spillede Manchester United og FC København mod hinanden i Europa League-kvartfinalen på Old Trafford, og her bød det danske hold Marcus Rashford, Bruno Fernandes og de andre stjerner på United-mandskab op til dans.
Faktisk blev kampen først afgjort efter forlænget spilletid, hvor Fernandes på et straffespark blev matchvinder.
Forud for aftenens kamp mener Rasmus Falk, at FC København har bedre muligheder end sidste gang på Old Trafford.
– Helt ærligt synes jeg, at vores hold er et bedre sted nu, end det var på det tidspunkt. Så ved jeg godt, at det er en anden kamp tirsdag, men jeg går til den her kamp med mere optimisme og tro på, at det kan lade sig gøre, siger han til Ritzau ifølge TV 2.
Et tydeligt tegn på, at FC København denne gang spås væsentlig større chancer, er på kampens odds.
I 2020 gav en FCK-sejr mellem odds 15 og 17, mens en dansk sejr i aften står i mellem 8,5 og 11.
Der er kampstart på Old Trafford klokken 21.00.
1. Pochettino: Ejerne ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det
2. Er han Premier Leagues mest uheldige spiller?
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet