FCK-flop på vej til kaosklub
Mestrene fra FCK er på vej til at sende en af de spillere, der slet ikke har slået til i klubben, væk i dette transfervindue.
Det er mediet Bold, der kan fortælle, at der lige nu er dialog mellem FCK og League One-klubben Cardiff City.
Den walisiske klub er angiveligt interesseret i at hente målmanden Nathan Trott, som er kommet i overskud hos hovedstadsklubben.
Han blev sidste sommer købt i Vejle Boldklub og var tiltænkt rollen som førstemålmand. Skuffende præstationer gjorde dog, at FCK i januar lejede Diant Ramaj i Dortmund.
Denne sommer den kroatiske landsholdsmålmand Dominik Kotarski så blevet købt, og det har sendt Nathan Trott ned som reserve.
Vejen er derfor også banet for, at Nathan Trott kan finde sig en ny klub nu, selvom han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.
Han har tidligere været tilknyttet West Ham, og måske kan fremtiden ligge i Storbritannien i den tredjebedste række hos Cardiff City.
Cardiff endte med at rykke ned fra The Championship i den seneste sæson, og klubben er inde i en kaotisk tid, hvor selvforståelsen også har lidt et knæk med nedrykningen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















