Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK-exit: Bekræfter Neestrup-ønske

Af Morten Jørgensen
23.06.2025 Kl. 12:45

Jacob Neestrup har haft et ønske om at komme videre fra FCK på bagkant af den seneste sæson og interesse fra udlandet. 

Det er nu blevet bekræftet af FCK’s sportsdirektør Sune Smith-Nielsen over for Bold

– Nees havde et ønske. Det var han åben omkring, og det var vi åben omkring, og så lukkede vi den, siger han.

– Derfor synes vi også, det var passende at gå ud i pressen og sige, at nu er den lukket. Det var vigtigt at signalere det over for spillerne, fansene og vores omverden, at vi har en dygtig cheftræner, og han fortsætter i FC København.

Det var tyske Wolfsburg, der var meget interesseret i at hente Jacob Neestrup, som to gange er blevet dansk mester, mens hans har stået i spidsen for Superliga-mandskabet fra hovedstaden. 

For nylig bekræftede FCK på sin hjemmeside, at der har været interesse for cheftræneren, som dog også vil stå i spidsen for klubben i den kommende sæson. 

Det er dog første gang, at det bekræftes, at Jacob Neestrup decideret ønskede at forlade FCK for at tage jobbet hos Bundesliga-klubben. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce