Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FCK er videre i Europa League: United står klar i kvartfinalen

Af Emil Eire Frerk Olsen
05.08.2020 Kl. 18:48
FC København slog her til aften tyrkiske Istanbul Basaksehir med 3-0 og er nu videre til kvartfinalerne i Europa League.

FC København skulle her til aften spille anden kamp af Europa League-ottendedelsfinalerne imod tyrkiske Istanbul Basaksehir. Kampen blev spillet i Parken og det første opgør endte 1-0 til gæsterne.

Premier League-vinklen var op til opgøret meget klart; Den samlede vinder skulle med al sandsynlighed møde Manchester United i kvartfinalen, efter De Røde Djævle tæskede deres østrigske modstander LASK Linsk med 5-0 i det første opgør.

Med det in mente var der ekstra mange danskere, der sad og håbede på at se en stærk FCK-præstation – og de skulle få som ønsket.

Københavnerne spillede nemlig en fænomenal kamp, der endte med at se de tyrkiske mestre fra Istanbul gå fra banen med en 3-0 afklapsning.

Jonas Wind blev dobbelt målscorer, mens Rasmus Falk stod for kampens tredje scoring efter et flot raid fremad banen suppleret med en konsekvent afslutning.

Første opgør af kvartfinalerne mellem FC København og Manchester United er afsat til at blive spillet den 10. august.

 

Annonce