FCK bliver ved: Henter ny stjerne
FCK virker ustoppelige på vinterens transfermarked, hvor flere nye profiler allerede er blevet hentet til den danske hovedstad.
Nu er der endnu en spiller på trapperne i Parken.
Sådan lyder meldingen fra den danske transferguru i form af Farzam Abolhosseini, der arbejder for Tipsbladet.
Meldingen kommer kort efter, at FCK har sendt en angriber til en norsk storklub.
Der er tale om en forsvarsspiller, der skal være med til at polstre den defensive linje hos Jacob Neestrup og kompagni.
FCK tæt på nyt indkøb
Farzam meddeler, at en markant transfer er under opsejlning.
– Der kommer lidt afgange stadigvæk, og så kommer de til at hente en etableret højre back. Vi kommer til at se endnu et stort navn – men ikke på niveau med Amir Richardson, som kan blive en superstjerne i Superligaen, understreger han og fortsætter:
– Det er, fordi vi har at gøre med en situation, hvor FC København får Rodrigo Huescas tilbage, og det skal de også tage hensyn til.
Tidligere har Oliver Sonne været kædet sammen med de forsvarende danske mestre, men vi kommer ikke nærmere et navn for nuværende.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til at byde i omegnen af 750 millioner kroner for en absolut stjernespiller. Læs mere.



















