FCK-anfører langer ud efter United-spiller: Det er usportsligt
Det er usportsligt.
Sådan lød det kontante svar fra FC København-anfører Viktor Claesson, da han blev forholdt Alejandro Garnachos forsøg på at ødelægge straffesparkspletten, inden Jordan Larsson skulle forsøge at udligne fra 11 meter dybt inde i overtiden mod Manchester United.
– Det er usportsligt. Det er ikke noget, jeg står for eller ville gøre, men har han gjort, har han gjort det, sagde Claesson efter kampen til bold.dk.
– Men jeg tror ikke, at det var det, der afgjorde, om han missede eller brændte.
På TV-billeder kunne man se, hvordan den argentinske kantspiller sparkede ned i græsset ved straffesparkspletten – og i videoen øverst i artiklen kan du se hændelsen.
Både Michael Laudrup og Preben Elkjær langede ligesom Claesson ud efter Garnacho i Viaplays studie efter kampen, og FC København-træner Jacob Neestrup mente, at det havde fortjent et rødt kort.
Jordan Larsson endte med at se sit forsøg blive reddet af André Onana, som dermed kunne sikre Manchester United tre tiltrængte point i Champions League-gruppespillet.
1. Laudrup og Elkjær langer ud efter Manchester United-spiller
2. FCK-træner: United-spiller skulle have rødt kort
3. Kæmpe karantæne rammer inden for 24 timer
4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?
5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet