FC Nordsjælland-stjerne til Premier League?
FC Nordsjælland har en speciel evne til at udvikle kæmpetalenter, som bliver solgt videre til skyhøje beløb.
Nu kan Farum-klubben gentage succesen denne sommer, hvor endnu en profil står for skud ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.
Midtbanespilleren Mario Dorgeles kan være på vej til et sensationel sommerskifte. Det mener Fabrizio Romano i hvert fald, der beretter om gedigen interesse for den teknisk stærke ivorianer fra flere europæiske topligaer.
– Nordsjælland-talentet Mario Dorgeles kan forlade klubben til sommer, da flere klubber har forhørt sig o den 20-årige spiller. Premier League, La Liga og Bundesliga-klubber er alle ivrige efter den ivorianske spiller, skriver italieneren således på det sociale medie X.
FC Nordsjælland har tidligere begået store handler. Ernest Nuamah skiftede i sommeren 2023 for svimlende 187,5 millioner kroner til RWD Molenbeek. Det var dog en skyggeklub, da ghaneseren med det samme røg videre til franske Lyon.
Derudover har klubben med hjemmebanen Right To Dream Park solgt Kamaldeen Sulemana til Ligue 1-klubben Rennes for 150 millioner kroner i 2021 og Ibrahim Osman til Brighton i 2024 for 145 millioner krone.
Nu kan FC Nordsjælland så gøre det én gang til, når sommerens transfervindue åbner op inden længe.
Der er flere stjerner fra Superligaen, der bliver rygtet til Premier League. Det gælder ligeledes for en F.C. København-profil, der dog ikke skal til Spurs.



