Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FC Midtjylland-direktør: Manchester United misunder os

Af Morten Bruun Jørgensen
02.04.2020 Kl. 16:18
FC Midtjyllands data-setup er så godt, at Manchester United er misundelig, lyder meldingen fra den danske klubs direktør.

Data fylder mere og mere i fodboldverdenen. Nogle klubber er dog længere fremme end andre.

En af de klubber, der gennem en del år har arbejdet meget med data, er FC Midtjylland, og den danske klub er bestemt ikke bange for at fortælle, hvor stor en fordel brugen af data er i klubbens arbejde på blandt andet at rekruttere spillere.

Og hvis man spørger Superligaens aktuelle førerholds direktør, er man i FC Midtjylland så gode til at bruge data, at klubber som FC Barcelona og Manchester United er misundelige.

– Flemming Broe og jeg besøgte Nantes i 2003 for at deres talentakademi, som de hvert år bruger 30 millioner kroner på. Dengang sagde alle dansker klubber, at det var uopnåeligt herhjemme. I Midtjylland mener vi, at alt kan lade sig gøre, og derfor fandt vi også en skandinavisk model. I starten fik vi meget kritik for det, også af DBU, fordi det ikke passede til kulturen herhjemme.

– Sådan er det være firstmovers. Så får man lidt slag på næsen. Faktum er, at vi i dag har et data-setup, som selv Manchester United og FC Barcelona misunder os, siger Claus Steinlein til Børsen.

FC Midtjylland er ejet af engelske Matthew Benham, der har firmaet Smartodds. Virksomheden er specialiseret inden for statistik og videnskabelig metode. Hos FC Midtjylland er det særligt spillerindkøb, Smartodds har været med til at have en indvirkning på.

Det var også via Smartodds, at FC Midtjylland fandt frem til Alexander Sørloth, som i sidste ende blev solgt til Crystal Palace for et beløb, der i sidste ende kunne løbe op i 135 millioner.

VIND ET PAR NYE FODBOLDSTØVLER HER:

Annonce