Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FC Barcelona på plads til VM - lurer på disse tre Premier League-spillere

Af Emil Plovgaard
19.11.2022 Kl. 15:49
FC Barcelona holder øje med tre Premier League-spillere ved VM-slutrunden i Qatar.

VM-slutrunden er en glimrende mulighed til at kigge på spillere fra hele verden.

FC Barcelona benytter sig fuldt ud af muligheden, skriver Mundo Deportivo, som beretter, at den catalanske storklub vil bruge lejligheden til at kigge på hele tre spillere fra Premier League.

Det drejer sig om Bernardo Silva og Ilkay Gündogan, begge Manchester City, samt Leicesters Youri Tielemans.

Silva har været et transfermål for FC Barcelona i lidt mere end et år, og klubben var tæt på at skrive med ham i sommer, men en transfer blev som bekendt ikke til noget.

Det skyldes uenigheder om prisen.

Han starter med garanti inde for Portugal, hvor han enten vil blive brugt som 10'er eller på højre kant.

Gündogan har også været et emne for FC Barcelona gennem længere tid, og Blaugrana havde angiveligt allerede i januar planer om at hente den tyske midtbanespiller.

Efter Toni Kroos' pension fra det tyske landshold, skal Gündogan kæmpe med Leon Goretzka og Joshua Kimmich om en plads i startopstillingen.

Tielemans runder listen af, og den teknisk velbegavede belgier har allerede inden slutrunden gjort positivt indtryk på klubbens scoutingafdeling.

FC Barcelona kan hente Tielemans på en fri transfer næste sommer, forudsat, at han og Leicester ikke bliver enige om en forlængelse inden da. Ellers kan han formentlig skaffes for et relativt beskedent beløb til januar.

Annonce