Favoritten til næste års Ballon d'Or afsløret
Bookmakerne er allerede begyndt at kigge på, hvem der mon vinder næste års Ballon d’Or.
Ousmane Dembélé snuppede den prestigefyldte pris, da den blev uddelt i Frankrigs hovedstad, Paris, tidligere påugen.
Dermed slog han Lamine Yamal, der dog snuppede årets Kopa-trofæ som den bedste unge spiller i verden.
Det var imidlertid ikke noget, der gik rent ind hos Yamals far, Mounir Nasraoui.
– Jeg synes, det er det største… jeg vil ikke sige tyveri, men moralske skade på et menneske.
– Jeg mener, at Lamine Yamal er den bedste spiller i verden med stor, stor afstand. Ikke fordi han er min søn, men udelukkende fordi han er den bedste spiller i verden.
– Jeg synes ikke, der er nogen rivaler. Lamine er Lamine, og vi bliver nødt til at sige, at der er sket noget underligt. Næste år bliver Ballon d’Or spansk, understregede Mounir Nasraoui således via et videokald med El Chiringuito TV.
Favoritter til næste års Ballon d’Or
Yamals far håber, at det forholder sig anderledes ved næste Ballon d’Or-uddeling, og i den forbindelse er der nu godt nyt.
Yamal er nemlig bookmakernes favorit til at snuppe prisen til odds 5, viser en opgørelse fra Oddschecker.
Real Madrids Kylian Mbappé følger efter med odds 7, mens Ousmane Dembélé giver odds 15.
Ifølge bookmakerne har henholdsvis Cristiano Ronaldo og Lionel Messi to og tre procents sandsynlighed for at vinde Ballon d’Or.
Desuden forlyder det, at toptræner er bekymret for Rasmus Højlund. Læs mere her.


















