Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farvel til Manchester City: Reserve er tæt på skifte til spansk fodbold

Af Morten Bruun Jørgensen
11.08.2020 Kl. 09:39
Claudio Bravo ventes at forlade Manchester City på en fri transfer og vende tilbage til Spanien.

Da Pep Guardiola blev manager for Manchester City, var han ikke sen til at hente Claudio Bravo til klubben som ny førstemålmand, men chileneren skuffede i stor stil, og han endte hurtigt med en reservetjans, da Ederson blev købt.

Nu har Bravo været reserve de seneste tre sæsoner, og det er nu tid til, at han skal prøve noget nyt, lader det til.

For ifølge Goal er Real Betis tæt på at skrive kontrakt med den 37-årige målmand, der har kontraktudløb hos Manchester City ved udgangen af denne sæson.

Bravo har spillet 61 kampe for den engelske storklub, hvor det er blevet til 20 clean sheets og to røde kort.

Tidligere har han optrådt for både Real Sociedad og FC Barcelona i La Liga.

Annonce