Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farvel, Steve Bruce: Her er 10 kandidater til Newcastle-jobbet

Af Emil Plovgaard
10.10.2021 Kl. 14:50
De engelske medier er ikke i tvivl: Steve Bruce er snart fortid som Newcastle-træner. Men hvem skal så overtage roret hos The Magpies?

Det kan nok ikke vare længe, inden Steve Bruce bliver smidt på porten hos nyrige Newcastle.

Faktisk skriver flere engelske medier søndag, at den engelske manager formentlig bliver afskediget i løbet af den kommende uge.

Herefter vil Newcastles nuværende assistenttræner, Graeme Jones, fungere som caretaker, indtil der er fundet en mere langsigtet løsning.

Og løsninger er der, potentielt set, nok af. Hele 10 managers er kædet sammen med jobbet som guide til Newcastles opstandelse.

Halvdelen af disse er i øjeblikket uden job på hånden, og det gør dem formentligt noget mere realistiske som træneremner.

Mediet 90Min har samlet samtlige managers, som er en mulighed for den saudiarabisk-ejede klub.

  • Graeme Jones, Newcastles nuværende assistenttræner
  • Graham Potter, Brighton
  • Chris Wilder, arbejdsløs
  • Rafa Benitez, Everton
  • Eddie Howe, arbejdsløs
  • Frank Lampard, arbejdsløs
  • Steven Gerrard, Rangers
  • Mauricio Pochettino, Paris Saint-Germain
  • Paulo Fonseca, arbejdsløs
  • Antonio Conte, arbejdsløs
Annonce