Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Farvel Puel? Leicester fik slemme tæv hjemme

Af Gustav Tornby
23.02.2019 Kl. 19:28
Crystal Palaces kontramaskine ødelagde Leicester, der hjemme på King Power Stadium tabte 4-1 til The Eagles.

Leicester har under Claude Puel været en underlig størrelse med meget svingende resultater. 

Lørdag aften var Crystal Palace modstanderen, en normalt rigtig svær modstander for The Foxes, der ikke har slået lørdagens modstander siden oktober 2018. 

Leicester fik ellers en god start på kampen, men spilovertag og fine chancer blev ikke omsat til mål, og det blev straffet. 

En afslutning af James McArthur blev rettet af og snød en chanceløs Kasper Schmeichel, og så kunne belgiske Michy Batshuayi juble over sin første scoring i Premier League. 

I anden halvleg svarede Leicester igen. 

En dårlig afslutning af Harvey Barnes endte for fødderne af Jonny Evans, der sparkede forbi Vicente Guaita og gjorde det til 1-1. 

Målet bragte nyt liv i Leicester, der dog blev straffet af Crystal Palaces kontrakniv. 

Først ved Wilfried Zaha og senere på straffespark af Luka Milivojevic, inden Wilfried Zaha lukkede kampen i overtiden til 4-1. M

Med resultatet er Leicester uden sejr i fem kampe i træk i Premier League, en række af kampe, hvor de kun har hentet et point. 

 

Annonce